Notes
Matches 751 to 800 of 1,163
| # | Notes | Linked to |
|---|---|---|
| 751 | Lærer | Hansen, Peter Nissen (I4554)
|
| 752 | Lærer | Tønder, Georg Carl (I4412)
|
| 753 | Lærer i Tønder ved nevøen Aksel Andraes Hansens barnedåb i 1936 | Andersen, Johannes Truelsen (I4810)
|
| 754 | Lærer, organist i Bramstedt | Quitzau, Christian Sibbert Feddersen (I4145)
|
| 755 | Mable Nelsen, 92, Bradenton, died April 2, 1997. She was born April 4, 1904, in Cumberland, England, and came to Bradenton 24 years ago from Wooster, Ohio. She was a retired registered nurse. She was a member of Palmetto's Seventh-day Adventist Church. Survivors include a daughter, Lois Haines of Myakka City; and three grandchildren. Visitation will be from noon to 1 p.m. Monday at Toale Brothers Funeral Home, South chapel. Services will follow visitation at 1 p.m. Sarasota Herald-Tribune, 5 Apr 1997 | Davies, Mabel (I3776)
|
| 756 | Maren Jensine Jensen (1901-1980), født i Boddum. Hun blev gift i 1923 i Ydby kirke med Albert Marius Thomsen (1898-1975), født i Vestervig. De boede i Ydby og er begge begravet der. Blandt deres børn er: Carl Nikolaj Bonne Thomsen (1924-); Peter Bonne Thomsen (1926-1984), som blev gift i 1955 i Bedsted kirke med Ellen Marie Nør Nielsen (1931-), født i Hurup; Anna Kathrine Bonne Thomsen (1930-), som blev gift i 1955 med Christian Engmark Christensen (1922-), født i Vestervig men bosiddende i Roskilde. | Thomsen, Albert Marius (I2320)
|
| 757 | Maren Jensine Jensen (1901-1980), født i Boddum. Hun blev gift i 1923 i Ydby kirke med Albert Marius Thomsen (1898-1975), født i Vestervig. De boede i Ydby og er begge begravet der. Blandt deres børn er: Carl Nikolaj Bonne Thomsen (1924-); Peter Bonne Thomsen (1926-1984), som blev gift i 1955 i Bedsted kirke med Ellen Marie Nør Nielsen (1931-), født i Hurup; Anna Kathrine Bonne Thomsen (1930-), som blev gift i 1955 med Christian Engmark Christensen (1922-), født i Vestervig men bosiddende i Roskilde. | Andersen, Maren Jensine (I4075)
|
| 758 | Maren Jensine Jensen (1901-1980), født i Boddum. Hun blev gift i 1923 i Ydby kirke med Albert Marius Thomsen (1898-1975), født i Vestervig. De boede i Ydby og er begge begravet der. Blandt deres børn er: Carl Nikolaj Bonne Thomsen (1924-); Peter Bonne Thomsen (1926-1984), som blev gift i 1955 i Bedsted kirke med Ellen Marie Nør Nielsen (1931-), født i Hurup; Anna Kathrine Bonne Thomsen (1930-), som blev gift i 1955 med Christian Engmark Christensen (1922-), født i Vestervig men bosiddende i Roskilde. | Thomsen, Carl Nikolaj Bonne (I4076)
|
| 759 | Maren Jensine Jensen (1901-1980), født i Boddum. Hun blev gift i 1923 i Ydby kirke med Albert Marius Thomsen (1898-1975), født i Vestervig. De boede i Ydby og er begge begravet der. Blandt deres børn er: Carl Nikolaj Bonne Thomsen (1924-); Peter Bonne Thomsen (1926-1984), som blev gift i 1955 i Bedsted kirke med Ellen Marie Nør Nielsen (1931-), født i Hurup; Anna Kathrine Bonne Thomsen (1930-), som blev gift i 1955 med Christian Engmark Christensen (1922-), født i Vestervig men bosiddende i Roskilde. | Thomsen, Peter Bonne (I4077)
|
| 760 | Margaret " Marge" Baker (November 10, 1914 - July 30, 2013) BAKER, Margaret "Marge" 98, of Roswell, Ga. formerly of Hasbrouck Heights passed away on Tuesday July 30, 2013. Marge was born in Carlstadt and worked as a real estate agent. She was a beloved mother with a loving, caring and nurturing spirit; she walked with the Lord. Marge was a former member of the First Reformed Church in Hasbrouck Heights where she was a soloist. Mrs. Baker was preceded in death by her dear husband Wilfred Baker (a former Chief of the Hasbrouck Heights Fire Department.). Survivors include her daughter; Doranne "Randy" Satterlee (Tom), her son; Bill Baker (Eileen Rogers) and her daughter; Peggy Guenzel (Rudy). Her grandchildren; Megan and Lauren Satterlee, Richard J. Baker, Douglas and Kristen Guenzel and her beloved great grandchildren, her many nieces and nephews and her very special friends. Funeral Service at Costa Memorial Home Boulevard and Central Ave. Hasbrouck Heights on Saturday August 3, 2013 at 9:30 AM. Interment following at George Washington Memorial Park, Paramus. Visitation Friday 2 - 4 & 7 - 9 PM. In lieu of flowers, memorial contributions to the Smile Train or to the American Red Cross in memory of Margaret Baker would be appreciated. | Frey, Margaret Josephine (I2126)
|
| 761 | Margery M. Lehman, 80, of North Platte, died April 29, 2006, at Great Plains Regional Medical Center. She was born Jan. 13, 1926, to Carl W. and Sigrid M. Jepsen Nelsen in Curtis. She graduated summa cum laude from the University of Nebraska School of Agriculture in Curtis and received her teaching certificate and taught in several rural schools, including schools in Lincoln County. She was principal at both the North Platte Opportunity Center and the Educational Service Unit 16. In October 1943, she was united in marriage to William H. Lehman. Mrs. Lehman was a member of Beautiful Savior Lutheran Church and also several professional organizations. Survivors include her son, Michael C. Lehman of North Platte; a sister, Helen A. Ewald of Curtis; four nieces Karen (Jerry) Lehman, Ann (Patrick) Hagen, Jo Ellen (Rod) Jurgens, and Mary K. (Dennis) Peterson; and a nephew, Lynn A. (Patty) Ewald. She was preceded in death by her husband; a son, Mark Carl; a nephew, Bill Ewald; a brother-in-law, James Ewald; and a brother and sister-in-law, James and Dorothy Andersen. A memorial has been established. Online condolences maybe shared at www.carpentermemorial.com. Funeral services will be at 1 p.m. Tuesday, at the Beautiful Savior Lutheran Church with the Rev. Robert Deardorff officiating. Burial will be in Fort McPherson National Cemetery near Maxwell. Visitation will be from 8:30 a.m. to 8 p.m. Monday at Carpenter Memorial Chapel in North Platte. | Nelsen, Marjorie M (I386)
|
| 762 | Markedspladsen 1b: Ejer 1920-25 herefter lejer Petersen, Hans Thomsen, skræddermester og formand for socialdemokratiet i Løgumkloster -1920-, født den 27. mar. 1874 i Rurup, Branderup. Konfirmeret 1889 i Toftlund. Søn af Andreas Laust Petersen og Margrethe Jensen f. Dalsgaard. Han er kommet til Løgumkloster fra Rødding i 1903. Gift den 22. feb. 1913 i Løgumkloster med Petersen, Ottoline Johanne Dorothea, født den 15. okt. 1887 i Mjolden. Datter af husmand, Johannes Thygesen Nielsen og Dorothea f. Lund. Hun er kommet til Løgumkloster fra Emmerlev i 1912. Børn: Petersen, Dorthea, født den 14. okt. 1913 i Løgumkloster. Petersen, Laust, født den 16. maj 1915 i Løgumkloster. Petersen, Thomas Nielsen, født den 29. mar. 1917 i Løgumkloster. Petersen, Christian, født den 9. dec. 1919 i Løgumkloster. Petersen, Anders, født den 29. sep. 1921 i Løgumkloster. Som skrædder sælger han klædninger i blå og kulørte stoffer og tager ud til folk for at lave hele herre- og damegarderober. Han havde en marts, juni, augustbevilling for udskænkning af spiritus. Han blev så betaget af markedslivet, at han købte sig en karrusel trukket af en pony. Ansat logerende 1921-24: Busch, Wilhelm, skræddersvend, født den 10. jan. 1895 i Tyskland. Han kom til Løgumkloster fra Tønder i 1921. Fra www.beim.dk | Petersen, Hans Thomsen (I5114)
|
| 763 | Markedspladsen 1b: Ejer 1920-25 herefter lejer Petersen, Hans Thomsen, skræddermester og formand for socialdemokratiet i Løgumkloster -1920-, født den 27. mar. 1874 i Rurup, Branderup. Konfirmeret 1889 i Toftlund. Søn af Andreas Laust Petersen og Margrethe Jensen f. Dalsgaard. Han er kommet til Løgumkloster fra Rødding i 1903. Gift den 22. feb. 1913 i Løgumkloster med Petersen, Ottoline Johanne Dorothea, født den 15. okt. 1887 i Mjolden. Datter af husmand, Johannes Thygesen Nielsen og Dorothea f. Lund. Hun er kommet til Løgumkloster fra Emmerlev i 1912. Børn: Petersen, Dorthea, født den 14. okt. 1913 i Løgumkloster. Petersen, Laust, født den 16. maj 1915 i Løgumkloster. Petersen, Thomas Nielsen, født den 29. mar. 1917 i Løgumkloster. Petersen, Christian, født den 9. dec. 1919 i Løgumkloster. Petersen, Anders, født den 29. sep. 1921 i Løgumkloster. Som skrædder sælger han klædninger i blå og kulørte stoffer og tager ud til folk for at lave hele herre- og damegarderober. Han havde en marts, juni, augustbevilling for udskænkning af spiritus. Han blev så betaget af markedslivet, at han købte sig en karrusel trukket af en pony. Ansat logerende 1921-24: Busch, Wilhelm, skræddersvend, født den 10. jan. 1895 i Tyskland. Han kom til Løgumkloster fra Tønder i 1921. Fra www.beim.dk | Nielsen, Otteline Johanne Dorothea (I4506)
|
| 764 | Mary Louise Schoeberlein Catonsville Times (MD) 20 February 2008 (Wednesday) Mary Louise (Kendrick Steinbock) Schoeberlein died in her sleep in her Catonsville home on Feb. 2, 2008. She was 90. One of six children, Mrs. Schoeberlein was born in Mobile, Ala., on July 10, 1917, to Richards Kendrick and Evelyn Bartee. During World War II, she worked at Union Memorial Hospital as a Red Cross nurse's aide. Later in her life, Mrs. Schoeberlein was an accountant. She lived in Catonsville for more than 50 years and was extremely active in the community. Mrs. Schoeberlein served on local, county and state PTA boards. As a Cub Scout den mother, she once took 12 boys on a three-day trip to New York, which she considered the highlight of her Scouting career. Mrs. Schoeberlein led her den in numerous Fourth of July parades and chaired the father-son banquet three times. In addition to leading a Girl Scout troop, she volunteered as district chairwoman and organized the first cookie sale for the West District. For many years, Mrs. Schoeberlein served as treasurer for the Catonsville Woman's Club, chaired many committees and assisted in the Swap Shop. She volunteered at Deaton Medical Center and at the Maryland Science Center. Mrs. Schoeberlein, a longtime member of Christ Lutheran Church, oversaw several mother-daughter banquets, once made 60 children's choir and 30 acolyte robes, helped on area and district Lutheran Church Women boards and was secretary to the state board. Mrs. Schoeberlein also enjoyed traveling and made several trips abroad, sometimes accompanied by her grandsons. She was preceded in death by her husbands, Charles Steinbock Jr. and William Schoeberlein. Surviving relatives include C. Richards Steinbock of Annapolis, her son; daughters Karen Nedzel with spouse Michael of Rolling Meadows, Ill., and Joanne Schoeberlein of Westminster; grandsons Andrew and Stephen Nedzel of Chicago and Benjamin Steinbock with Esther of Washington. On Feb. 9, a memorial service was conducted in Our lady of the Angels Chapel at the Charlestown retirement community. A reception followed at the City Lights cafe. A family interment will take place in Loudon Park Cemetery. Donations in Mrs. Schoeberlein's name may be directed to Christ Lutheran Church, 700 S. Charles St., Baltimore, MD 21230 or to a charity of the donor's choice. | Kendrick, Mary Louise (I3515)
|
| 765 | Matros ved vielsen i 1865 | Andersen, Johannes (I4589)
|
| 766 | Matthias Quitzau one of her sponsors at her christening | Quitzau, Hedewig (I8300)
|
| 767 | McCook Daily Gazette - McCook, NE - December 28, 2007 CURTIS, NE. -- Vern Pete Jorgensen, 83, died Tuesday, Dec. 25, 2007, at Hillcrest Nursing Home in McCook, Nebraska. He was born on March 15, 1924, to JP "Pete" and Anna Elsie (Jepsen) Jorgensen in Lincoln County, Nebraska. He grew up in Lincoln County and attended school at Denmark School there. He also attended school at Liberty School and NSA. He married Darlene Thayer in 1951 in McCook, Nebraska, and farmed south of Curtis for many years. He drove the school bus for 20 years and served as a night police officer in Curtis, NE, from 1967 to 1970. He was preceded in death by his parents; a daughter, Connie Jacobs; and sister-in-law, Margaret Jorgensen. Survivors include his daughter Linda Snyder (lee) of McCook, NE; a son-in-law, Rick Jacobs (Lois) of Lincoln, NE; two brothers, Harold Jorgensen, and Loren Jorgensen and wife, Lorraine all of Curtis, NE; one sister, Erma Taylor of Casper, WY; three grandchildren; and one great grandson. Funeral services will be at St. John's Lutheran Church in Curtis, Nebraska, with the Rev. Paul Warneke officiating. Burial will be at the Curtis Cemetery. Memorials are suggested to the St. John's Lutheran Church, PO Box 64, Curtis, Nebraska. ******************** | Jorgensen, Vern Pete (I3802)
|
| 768 | McHALE John Anthony McHale, Jr., age 50, died March 7, 2001 at his residence after a short illness. Preceded in death by parents Cornelia and John A. McHale, Sr. Survived by wife, Patricia McHale; brothers, Michael (Sheri), Tim (Nancy) McHale; sisters, Linda (Kermit) Scott, Barb (Ben) Brookes, Patty (Charles) French, Becky (Alfred) Smith and Pam (Eric) Davis; brothers and sisters-in-law, Ed (Brenda) Jordan, Pauline McCloud, Bert (Bud) Pigg, Don Jordan, Pam Bowen, Abenell (Richard) King; many nieces, nephews, great-nieces and nephews. Friends may call at JERRY SPEARS FUNERAL HOME, 2693 W. Broad St., Friday 6-8 p.m., where service will be held 1 p.m. Saturday. Interment Beckett Cemetery, Commercial Point, Oh. In lieu of flowers, contributions may be made to the American Diabetes Association, 937 High St., Worthington, Oh. 43085. The Columbus Dispatch, Ohio, 9 Mar 2001 | McHale, John Anthony (I291)
|
| 769 | At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Rossen, Søren Nielsen (I5050)
|
| 770 | Med i 1. verdenskrig | Jensen, Jørgen Christensen (I2540)
|
| 771 | Med i 1. Verdenskrig | Stenger, Christian Carl (I1793)
|
| 772 | Med i 1. Verdenskrig | Stenger, Peter Marinus (I1796)
|
| 773 | Med i 1. Verdenskrig hvor han blev såret | Andersen, Peter Hansen (I4644)
|
| 774 | Med i 1. Verdenskrig, hvor han faldt den 8. November 1915 https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-w/westergaard-jeppe-peter-nilsen-1878-1915/ | Westergaard, Jeppe Peter Nielsen (I6821)
|
| 775 | Med i 1. Verdenskrig, matrose ved vielsen i 1918 | Schmidt, Christian Sørensen (I3886)
|
| 776 | Med i 1. Verdenskrig. Meldt savnet i Verlustenliste fra den 19. September 1916. I Verlustenliste fra den 8. Juni 1917 står der "bislang vermisst, laut privater Mitteiliung in Gefangenschaft" | Holm, Willads (I2868)
|
| 777 | Med i 2. Verdenskrig | Petersen, Chresten Hansen (I2839)
|
| 778 | Med i 2. Verdenskrig | Hostrup, Christian Petersen (I8887)
|
| 779 | Med i 2. Verdenskrig | Lorenzen, Thomas (I9027)
|
| 780 | Med i 2. Verdenskrig | Petersen, Jørgen Madsen (I7128)
|
| 781 | Med i 2. Verdenskrig | Johannsen, Johannes Moritz (I8997)
|
| 782 | Med i 2. verdenskrig | Klindt, Peter Hansen (I9668)
|
| 783 | Med i 2. verdenskrig, meldt savnet den 22. august 1941 | Schondelmaier, Werner Wilhelm (I9575)
|
| 784 | Med i DSK, deltog i 1. Verdenskrig | Rossen, Nis Peter (I931)
|
| 785 | Med i SS under 2. verdenskrig | Blaschke, Arthur Hermann (I1132)
|
| 786 | Med i SS under 2. Verdenskrig | Petersen, Hans (I1142)
|
| 787 | Med i SS under 2. Verdenskrig | Petersen, Niels Mathiesen (I1143)
|
| 788 | Med i SS under 2. Verdenskrig | Petersen, Paul Anthon Joseph (I6688)
|
| 789 | Medlem i DSK | Rossen, Christian Hansen (I1619)
|
| 790 | Melvin W. Holm, 84, of Ottawa died on Friday, April 22, 2005, at his home. Funeral services will be at 2 p.m. Monday at Trinity Lutheran Church in Ottawa with the Rev. David Raben, Pastor, officiating. Burial will be at Oakwood Memorial Park in Ottawa where full military rites will be conducted. Visitation will be from 4 to 7 p.m. Sunday at Mueller Funeral Home and Monday at the church one hour prior to the funeral. Mr. Holm was born Nov. 2, 1920, in Lu Verne, Iowa, to Willars and Sarah (Quinn) Holm. He married Kathleen Fosse on May 3, 1946, in Sycamore. He was a veteran of the Navy, serving in World War II in the Mediterranean on an LST and in the Normandy invasion at Omaha Beach. He was employed as a millwright at Libbey-Owens-Ford in Naplate until his retirement. He was a member of Trinity Lutheran Church, American Legion Post 33, Ottawa Bowlers Hall of Fame and the National Bowlers Hall of Fame. He is survived by his wife Kathleen; three daughters, Susan (Emmett) Bowles of Louisville, Ky., Mary (Sam) Kennedy-Thompson of Ottawa and Martha (Charles) Black of Seneca; two sons, Alan (Shirley) Holm of Lancaster, Pa. and Peter L. (Helen) Holm of Springfield; nine grandchildren, Anita Holm, Nathan Holm, Ben Holm, Matthew Holm, Joshua Holm, Beau Beguin, Sara Beguin, Connor Kennedy and Katie Kennedy; one great-grandson, George Alerton Holm; and one sister, Anna Marie (Kenneth) Mann of Streator. He was preceded in death by two brothers, Donald W. Holm and Harold "Butch" Holm. | Holm, Melvin Willars (I4370)
|
| 791 | Merritt Bower Obituary Merritt Bower, son of Leslie and Lillian (Mehlman) Bower was born on July 12, 1917, in Jackson Township, Adair County. He passed away on Sunday, April 21, 2013 at the Good Samaritan Society in Fontanelle at the age of 95 years, nine months and nine days. He attended country school at Yankee Knob through the eighth grade. He then helped his family on the farm. On Feb. 22, 1948, he was united in marriage to Irene Tipling in the Highland United Methodist Church north of Fontanelle. After marriage, they started their life together in Jackson Township, north of Bridgewater in the home where Merritt was born and raised. They lived on the family farm for 33 years raising their three children, Merrill Dean, Nancy Jane, and Betty Kay until retiring and moving into the new home they built in Bridgewater. Merritt loved farming, hearing about the cows and baby calves as well as how the crops were doing. He loved to tell you stories from years back about farming with horses and thrashing as well as many other life stories as his memory never seemed to fail him until near the end. He enjoyed having his three children, seven grandchildren, and nine great-grandchildren around to watch grow and hear about their activities. Helping some of his grandchildren with woodworking projects was a joy as woodworking and repairing and refinishing furniture became something he spent much time doing after retiring. Some memories from grandchildren were wondering what Grandpa had made me for Christmas, then growing up a woodworker myself wondering what I in turn could make Grandpa. Helping me design and build all three of my Pinewood Derby Cars. The play kitchen he made me and I played with it a lot. Spending time with Grandpa in the workshop practicing on his wood scraps pounding nails with my little hammer and sawing. The play kitchen and especially the Hope Chest he made with love for me. Getting to mess around with different things in the workshop as he worked on a project. Though always being busy, I remember him taking the time to stop and kneel down to pet and love our dogs at the farm. Seeing Grandpa busy always, makes me sure this is where I got my work ethic from. Time with Grandpa and Grandma left us all with a sense of safety and unconditional love, as well as memories to cherish always. Lovingly making each of his children and grandchildren some handmade wood item was something Merritt was very proud of and something we will cherish. Due to failing health it became necessary to enter the Good Samaritan Society in September of 2011. He was preceded in death by his parents; step-mother, Grace Bower; wife Irene Bower; brother and sister-in-law, Marlan and Frances Bower; brothers-in-law, Virgil Tipling and Jerry Tipling and in-laws, Arthur and Caroline Tipling. He is survived by his children: son, Merrill Bower of Bridgewater; two daughters, Nancy Swain and husband Steven of Atlantic and Betty David and husband Dallas of Orient; seven grandchildren; nine great-grandchildren; other relatives and friends. Funeral Services will be held on Thursday, April 25, at 2 p.m. at the United Methodist Church in Bridgewater with burial at the Fontanelle Cemetery. A luncheon will follow the burial at the church. Family Visitation will be held on Wednesday, April 24 from 1 to 8 p.m. with family meeting friends from 6 to 8 p.m. at the Steen Funeral Home in Fontanelle. Memorials may be made to the Bridgewater or Fontanelle Fire Departments. The Steen Funeral Home of Fontanelle was in charge of the professional arrangements. Online condolences may be left to the family at www.steenfunerals.com . Published in Atlantic News Telegraph on Apr. 24, 2013 | Bower, Merritt (I2401)
|
| 792 | MetroWest Daily News, The (Framingham, MA) August 13, 2006 Section: News Page: B009 Topics: Index Terms: story Rena M. Meyer Article Text: MARLBOROUGH - Rena May (Falconer) Meyer, 68, of Marlborough, died Thursday, Aug. 10, 2006, in Marlborough. She was the wife of Frederick W. Meyer, who died in 2000, for 41 years. Born in Somerville, she was the daughter of the late William and Alexandrina (Anderson) Falconer. She leaves a daughter, Susan R. (Meyer) Wing and her husband, William (Buck); a son, Frederick Warren Meyer Jr. and his wife, Carol, of Marlborough; her grandchildren, Bryant, Courtney and Jeffrey Wing, Ashley Walker-Meyer and Ryan Doucet; a sister, Carol A. Kee of Ashland; three brothers, Raymond H. Falconer and his wife, Rita, of Framingham, Jack Falconer of Vernon, Conn., and Cliff Falconer and his wife, Sunny, of Waltham; two sistersin- law, Nancy Falconer of New Jersey and Sue Meyer of Groton; one brother and sister-in-law, Richard and Carol Martin of Dunedin, Fla., formerly of Lancaster; and many nieces and nephews. She was the sister of the late William Falconer and mother of the late Cheryl J. Meyer-Doucet. A funeral service will take place Tuesday, Aug. 15, at 11 a.m., in the chapel of the Matarese Funeral Home, 325 Main St., Ashland, with burial to follow in Wildwood Cemetery in Ashland. Calling hours are Monday, Aug. 14, from 4 to 7 p.m., at the funeral home. Instead of flowers, donations in her memory may be made to Wide Horizons for Children Adoption Agency, attn: Lindsey Carver, 38 Edge Hill Road, Waltham, MA 02451. Copyright, 2006, CP Media Inc. d.b.a. Community Newspaper Company. No content may be reproduced without the owner's written permission. Record Number: 113ADD225CD2542D | Meyer, Frederick Warren (I699)
|
| 793 | Michael S. Cooper April 20, 2019 Visitation: Thursday, April 25, 2019, 5:00 PM to 7:00 PM, Peterson Mortuary, 212 S. Locust, Glenwood, Iowa. Services: Friday, April 26, 2019, 10:00 AM, Peterson Mortuary, 212 S. Locust, Glenwood, Iowa. Michael Scott Cooper, 63 of Pacific Junction, Iowa passed away April 19, 2019 in Omaha, Nebraska. He was born November 9, 1955 in McCook, Nebraska to Keith Regis and Delila Ruth (Thompsen) Cooper. Michael enlisted in the United States Marine Corp on August 15, 1974. He received a Purple Heart after being shot while serving in Cambodia. Michael was united in marriage to Rhonda Kaye Sego-Hastie on December 6, 1997 in Pacific Junction, Iowa. He was employed as a truck driver for Feed Energy. He loved his pets, reading, going to rodeos, listening to country music and watching old westerns. Preceding Michael in passing were his father, sister, Marianne and niece Serena. Survivors include his wife Rhonda Cooper of Glenwood, Iowa; mother, Delila Cooper of Curtis, Nebraska; siblings, Mark Cooper of Papillion, Nebraska; Barbara (Dale) Grobe of Curtis Nebraska; Susan (Roy) Roberts of Plattsmouth, Nebraska; several nieces, nephews, extended relatives and many friends. Interment With Military Honors: Monday, April 29, 2019, 11:00 AM, Omaha National Cemetery, 14250 Schram Road, Omaha, Nebraska. | Cooper, Michael Scott (I510)
|
| 794 | Mildred E.Collins New Haven Register (CT) - Wednesday, February 19, 2003 Mildred Elizabeth Holm Collins, 84, of 256 Peck Lane, formerly of West Haven, died Feb. 16. She was the widow of Raymond V. Collins. She was a retired president of the New Haven Credit Adjustment Bureau. She leaves sons Raymond V. Jr. and Brian W. Collins of West Haven; a brother, Walter Holm of Wallingford; a sister, Jean Valentine of Block Island, R.I.; five grandchildren and seven great-grandchildren. Donations may be made to the Lupus Foundation, 97-101 South Street, West Hart-ford 06110. West Haven Fu-neral | Holm, Mildred Elizabeth (I5783)
|
| 795 | Min USA-tur 2005 - ?10 minutters? oplæg af Sven Sjørslev, Lille Borgergade 19,2.tv., 9400 Nørresundby ? tlf. 98 29 43 31 ? E: sven-sj@stofanet.dk i regi af Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen ? afviklet mandag 3. oktober 2005 i konfirmandstuen på Aalborg Stadsarkiv: Jeg har slægtsforsket i mange år, og jeg fik som voksen at vide, at min ?morfar? ikke var min rig¬tige morfar. Min biologiske morfar hed Marius Martinus Christiansen, han var urmager og søn af skoleinspektør Bendiks Hans Christiansen og Anne Marie Thomsen fra Vester Nykirke, Skads, Ribe. Marius var født d. 21 august 1881 som nummer 4 af 6 søskende. Min mor talte ikke ret gerne om det, jeg skulle ?slide? mig til oplysningerne. For ca. 15-16 år siden fik jeg mere rede på den del af familien, og jeg fandt via udvandrerarkivet i Aalborg ud af, at Marius en kort tid havde arbejdet i Christiansfeldt i Slesvig og derfra var han emigreret til USA, han sejlede fra København med DFDS´s skib Oscar II den 5 april 1905 med ankomst New York den 18 april 1905 med angivet destination en søster og svoger i Minneapolis, Minnesota. Familien var søsteren Ingeborg og hendes mand Frederik Pedersen med deres to børn 4-årige Rigmor og spædbarnet Ernst. Marius havde haft et forhold til min mormor Anna Christine Rossen, hvilket resulterede i, at min mor blev født d. 21 oktober 1904. Marius blev tilsagt i retten i Esbjerg, hvor han måtte erkende forholdet, og han indvilgede i at betale 60 kr/år til barnets fyldte 14 år. Min mormor var selvstændig dameskræderinde i Esbjerg på dette tidspunkt, og jeg ved da ikke, hvem af dem der brød forholdet, min mormor var selvstændig nok til at have gjort det, men det var vel mest almindeligt på den tid, at det var manden! Det var først sidste år, der gik virkelig hul på bylden, da Birgit Øskov skrev i en af sine e-mails om links til en journalist i USA ? Lisa Petersen ? med forbindelse til ?The Danish Pioneer? ? se denne tråd http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=4&i=7127&t=7094#reply_7127 - Jeg mailede til Lisa Petersen med mine oplysninger, og hun fandt nekrologer i avisen i Minneapolis, hvoraf det fremgik, hvornår og hvor Marius var død, og at han efterlod sig 3 børn og 6 børnebørn. Der var også navne og adresser på et par af dem bl.a. på Walter W. Christiansen, som var barnebarn af Ma¬rius, som jeg jo også er. Jeg turde ikke ringe til Walter, så i august sidste år skrev jeg et brev til ham og forklarede grunden til min henvendelse. Der gik noget over en måned, før jeg fik brev fra Wal¬ter, hvor han meget skeptisk spurgte mig, hvor jeg havde denne viden fra. Jeg fotokopierede så min mors dåbsattest, adoptionspapirerne og Marius´ accept af adoptionen (min mormor var nu gift med kobbersmed Frederik Stevenius), og det overbeviste Walter så meget, at han skrev tilbage ?cousin? etc. Jeg fik oplyst, at den yngste af Marius´ tre børn ? Margaret ? stadig levede, hun var 84 år, på plejehjem og ved at blive en smule senil. Walter G. havde tre sønner Walter, Richard og George, Ada havde en datter Jean, og Margaret havde to døtre Judy og Kay. Disse seks børnebørn af Marius (som jeg) havde tilsammen 10 børn, og de boede næsten alle sammen i Minneapolis. Walter viderebragte mine mails til kusinerne, og jeg fik mails fra dem også, Judy startede med at sige ?how exciting?, og en heftig korrespondance kom i gang. Da vi begyndte at tale om en even¬tuel tur til USA i sommeren 2005, sagde Judy, at så kunne vi bo hos dem, vi behøvede ikke at ofre hotel, og de ville også gerne tage os med til deres ?Lake-home? i Wisconsin , hvis vi ventede med at komme til juni eller senere, ellers var der for koldt, det er jo staten lige syd for Canada. Da jeg fejrede min 70-års-fødselsdag i september 2004, ønskede jeg mig overvejende dollars til denne ef¬terhånden lidt planlagte tur, hvad skal man ellers ønske sig? Vi havde et par gode venner/naboer på Skovgården, som driver et rejsebureau, der hedder ?Sport International?, der rejser mindst to gange om året i USA, så de hjalp os med at finde ud af hvilke stater, vi skulle besøge og i hvilken rækkefølge, og de kunne leje biler til os med deres rabat etc. Selve bookingen af fly og et par ho¬teller skulle en af deres venner, der er direktør i et andet rejsebureau tage sig af, og det gjorde han til stor tilfredshed. Vi startede så fra Aalborg Lufthavn onsdag d. 18 maj om eftermiddagen og fløj over Kastrup ? Reykjavik ? San Francisco, hvor vi skulle have været ankommet 19.30 lokal tid, men det var deres jomfrurejse fra Island til San Francisco, og der havde været nogle problemer, så vi var forsinket 4 timer, så det blev alt i alt en flyvetur på ca. 16 timer ? det er langt. Vi skulle have været kommet i dagslys, men nu var det mørkt, det gjorde det vanskeligere at navigere til vores hotel. Det er jo større forhold end i Danmark, så først kørte vi med et metrotog i lufthavnen til vores bagage¬udlevering, og så kørte vi med et andet tog til biludlejningen, hvor vi skrev under på papirerne, og så pegede de ud i en stor garagehal, og på et givet område holdt ?full-size?-bilerne, vi skulle bare tage den, vi gerne ville have og køre ud gennem porten, hvor de lige stemplede papirerne, og så var vi ude i mørket i San Francisco. Da vi havde kørt nogle miles, fik vi øje på Holiday Inn Expres, som skulle være vores hotel, og glade var vi, indtil det viste sig, at det ikke var det rigtige hotel. De var nu flinke og ringede til det andet hotel og sikrede, at de holdt reserveringen, og de forklarede, hvor vi så skulle køre hen, men vi kørte selvfølgelig forkert igen. Det regnede, og gaderne var menne¬sketomme, men endelig fandt vi en ensom nattevandrer, og han vidste heldigvis, hvor vi skulle hen, og så kom vi hjem og i seng, og det var også hårdt tiltrængt. Torsdag morgen spiste vi dejlig morgenmad på hotellet, og så tog vi hotellets ?shuttlebus? til lufthavnen og derfra med toget til centrum i San Francisco, hvor vi skulle ud langs pier-ne i havne, vi skulle finde stedet, hvor færgerne afgik til fangeøen Alcatras. Vi havde en flot tur ud til øen, og vi havde en interessant rundvisning i det gamle berømte fængsel (og uhyggelige), hvor Al Capone og mange berømte gangstere havde siddet fængslet i mange år. Præsident Clinton udvirkede, at dette berygtede fængsel blev lukket i 1963, og indianere invaderede det i et par år i en slags opstand og protest, og nu er det altså offentligt tilgængeligt som museum, og det er yderst interessant. Næste dag tog vi en guided tour rundt i San Francisco med en dobbeltdækker, vi så broen Golden Gate og mange andre interessante ting. Tredje dag startede vi turen ned langs Stillehavet, hvor vi bl.a. gjorde ophold i Carmel og i Santa Barbara (Michael Jackson!). Californien er meget smuk, men det er et meget hektisk om¬råde, hvor man hele tiden skal holde tungen lige i munden. Vi overnattede på hotel i Los Angeles nær lufthavnen, hvor vi afleverede bilen, så vi var klar næste morgen til vores videre færd. Onsdag d. 25 maj fløj vi så Los Angeles til Denver Colorado, hvor vi fik den næste flyder - en Chevrolet Impala - og så tog vi den rundt i Rocky Mountains og længere sydover, hvor vi besøgte Mesa Verde (grønne plateau), som er et stort bjergområde, hvor man har udgravet, hvor indianerne boede i huler i bjergvæggene for 2500 år siden, man fandt det for små 100 år siden. Vi havde ikke problemer med at køre bil dernede, men vi kørte hele tiden vild, og det var ret problematisk p.g.a. det udstrakte og forvirrende vejnet. Amerikanerne var dog flinke til at give plads, når vi var kommet i den forkerte bane o.l. En dag var det helt galt, og jeg fandt en Highwaypatrol i den modsatte side, som det lykkedes at komme tilbage til. Jeg kørte ind bag ham og steg ud, og jeg blev skældt huden fuld, for man holdt ikke ?bag? en politibil men foran, og jeg sagde, at så kunne jeg bare flytte mig, men nu kunne det jo være ligegyldigt, og de det så viste sig, at han havde været tysk gift, så skulle vi også snakke lidt tysk, og han tegnede og fortalte og sikrede sig, at vi fandt det rigtige sted hen. Næste dag blev vi også standset med blink og hylende sirener, de havde dog taget fejl af en anden, så de undskyldte, og vi kunne bare køre igen. De kører i øvrigt pænt der¬ovre og overholder fartgrænserne, de kører ikke så stærkt. Efter at have afleveret denne bil fløj vi så onsdag d. 1 juni fra Denver til Minneapolis, hvor Judy stod i ankomsthallen med en fin buket blomster til velkomst, det var ganske rørende. Vi skulle endelig bo den uge hos hende og hendes mand Mike, de boede i et lækkert hus i Minneapolis i et kønt forstadsområde ved lidt skov og en sø. De var så bange for, at vi skulle kede os, så det blev en meget hektisk uge. Vi startede med at besøge Judys mor ? Margaret ? som altså er min moster, hun er på plejehjem, hun er lidt senil, men alligevel er hun forholdsvis frisk, og hun har en humor, der minder mig meget om min mor. Hun ligner både min mor og min ene søster, og hun siger selv, at når jeg smiler, så minder jeg hende om sin far ? altså min morfar. De tog os med rundt i Minneapolis og i Kulturparken, vi spiste meksikansk mad, og vi så parken med vandfaldene og statuer af Hiawatha og Minnehaha, ifølge den gamle legende, som jeg ikke selv rigtigt kan huske. Fredag aften var vi til familiemiddag hos fætter Walter og hans tyskfødte kone Angelica, som han har hentet hjem, da han var i militæret i Tyskland i 1963. Deres 3 voksne sønner og deres koner var der, de stod på rad og række for at hilse på os. Fætter Richard var der også. Jeg gav dem hver et eksemplar af min efterslægtstavle med tekst og billeder, og det vakte voldsom interesse og gav anledning til megen snak og debat, de havde gamle fotos til os og et par effekter fra min morfars urmager- og juvelerbutik. En morsom ting var, at Walter havde en porce¬lænsfigur af en airedaleterrier i vinduet, og da jeg spurgte, om han havde haft en sådan, sagde han, at han havde den da stadig, så den fik vi set, og det var som at møde min gamle hund, som døde sidste år, og det sætter nogle mærkelige tanker i gang. Til sidst kørte de os hen og viste os, hvor Marius havde haft sin forretning på det sidste, og hvor han havde boet. Så blev det weekend, og vi kørte op til Judys og Mikes ?Lake-home? i nabostaten Wisconsin, det var ?ikke ret langt? sagde de, det viste sig at være ca. 3 timer på motorvej, de regner ikke afstande som vi. Det var så et dejligt bjælkehus ? Dobbelt så stort som det derhjemme liggende mellem nogle træer og skrånende ned mod en sø, hvor deres store båd lå fortøjet. Der går somme tider en sort bjørn gennem området fortalte de, men den er mere bange for os, end vi er for dem, sagde de! Vi havde en pragtfuld weekend der med bl.a. sejltur på søen og middag lørdag aften på en nærliggende fiskerestaurant drevet af frivillige, og de havde alle sammen en eller anden skan¬dinavisk baggrund viste det sig. Søndag morgen måtte vi stå tidligt op, vi havde sagt, at vi gerne ville med dem i kirke, de er meget religiøse og tilbringer meget af deres tid i det kirkelige miljø, så vi kørte kl. 7.30 og var fremme i deres kirke i Minneapolis kl. 11.00. Det var en stor oplevelse. Folk gik rundt mellem hin¬anden og drak kaffe og spiste kager, og børnene havde et legerum med legetanter. Der var services flere gange bl.a. kl. 12.00, som vi deltog i. Et gospelkor underholdt i kirkerummet, og to præster talte ind imellem, den ene præst var en ung kvindelig præst, som havde boet i Nørresundby i mange måneder for nogle år siden som et led i hendes uddannelse. Det hele var en meget positiv oplevelse, og jeg tror, at vi ville gå meget mere i kirke, hvis det foregik på en sådan afslappet måde, og hvor man mere har en fornemmelse af, at man var en del af helheden, jeg tror faktisk, at disse kirkegæn¬gere har en mere positiv fornemmelse af det sociale samvær, og at de føler lyst til at ?være nogle bedre mennesker?. Da vi kom ?hjem? om eftermiddagen sad Kay og Corey på trappen og ventede på os, Kay er Judys yngre søster. De ville have os med en tur på en af deres store søer, så vi drog af med dem i stedet for at hvile os, som vi havde planlagt. Efter sejlturen kørte vi ud til kirkegården, hvor Kay havde fået en kirkegårds-funktionær til at mar¬kere Marius´ grav, han havde nemlig ingen gravsten, de var jo sure på ham, så de havde markeret den med en rød konus, som man bruger ved vejarbejde. Sønnen Walter og hans kone Lucille lå lige foran, så han var ikke helt alene. Han havde dog også boet hos dem en tid, efter at han havde fået en stroke, han var syg de sidste par år, inden han døde. Derefter skulle vi med dem hjem og møde deres familie, Judy og Mike deltog også + Walter og Angelica. Jeg skulle se Coreys Ford Mustang og prøve den, og jeg fik foræret en ?Ford Mustang kasket?, og der blev taget fotos. Også her blev efterslægtsbogen meget interesseret modtaget, og vi fik fin middag. Det skal lige indføjes, at Marius´ efterkommere har gjort det meget godt derovre, de sidder alle i store stillinger og bor i store huse i de dyre kvarterer. Mandag var Judy og Mike på arbejde, så vi tog på sightseeing i Minneapolis og St. Paul, og vi kom trætte hjem om eftermiddagen, og så var deres datter Amy og hendes boyfriend Richard der med deres lille datter, så skulle vi ud at sejle med dem på River Minnesota og Missisippi, de havde med¬bragt mad og drikke til turen, og så gik det derud af, det var også en stor oplevelse, og det var fint vejr. Da vi kom hjem, tog vi på restaurant for at spise, og da jeg skulle til at betale, så havde Judy fået listet sit kort til tjeneren, så det kunne jeg ikke få lov til. Vi gjorde så det, at vi den sidste aften i Minneapolis gav mad, idet Mette lavede frikadeller med tilbehør, det var en succes, da var deres yngste datter Missy på besøg, hun studerer engelsk litteratur på universitetet. Vi sluttede aftenen med at aflevere vores lejede bil, som vi næsten ikke havde brugt, og vi besøgte Margaret igen. Onsdag morgen pakkede vi vores sager, og Mike kørte os til lufthavnen, så han sørgede for, at vi kom rigtigt af sted. Vi fløj sø til New York med mellemlanding i Chicago, det var en forstyrret dag med mange forsinkelser - der var thunderstorms! I New York tog vi en taxa til vores hotel i 48 street nær Broadway, det var dejligt og lå ganske cen¬tralt. Vi gjorde byen bl.a ved at tage med et par forskellige ruter med deres sightseeingbusser, det er nok den bedste måde at se byen på. Vi stod af ved Battery Park og tog færgen rundt om the Sta¬tue of Liberty, og så kom vi til Ellis Island, og det var yderst interessant at være der, hvor mange af vores forfædre har gået gennem søjlerne og ind til forhør og visitation. Næste dag var vi oppe i The Empire State Building, hvor min far var for 73 år siden, lige da den var bygget. Derefter kørte vi til Ground Zero og så gennem gitteret, og så indtog vi vores frokost ved pier 17. Lørdag aften ? den sidste ? var vi i teatret og se ?Spillemand på en tagryg?. Vi havde købt de bedste pladser, og det var et brag af en forestilling, og det var fantastisk at blive lukket ud på Broadway kl. 23 i det sydende, spruttende og blinkende virvar og med 30 graders varme. Så var turen næste slut, næste dag var det flyveren hjem. | Rossen, Anna Christine (I1508)
|
| 796 | Min USA-tur 2005 - ?10 minutters? oplæg af Sven Sjørslev, Lille Borgergade 19,2.tv., 9400 Nørresundby ? tlf. 98 29 43 31 ? E: sven-sj@stofanet.dk i regi af Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen ? afviklet mandag 3. oktober 2005 i konfirmandstuen på Aalborg Stadsarkiv: Jeg har slægtsforsket i mange år, og jeg fik som voksen at vide, at min ?morfar? ikke var min rig¬tige morfar. Min biologiske morfar hed Marius Martinus Christiansen, han var urmager og søn af skoleinspektør Bendiks Hans Christiansen og Anne Marie Thomsen fra Vester Nykirke, Skads, Ribe. Marius var født d. 21 august 1881 som nummer 4 af 6 søskende. Min mor talte ikke ret gerne om det, jeg skulle ?slide? mig til oplysningerne. For ca. 15-16 år siden fik jeg mere rede på den del af familien, og jeg fandt via udvandrerarkivet i Aalborg ud af, at Marius en kort tid havde arbejdet i Christiansfeldt i Slesvig og derfra var han emigreret til USA, han sejlede fra København med DFDS´s skib Oscar II den 5 april 1905 med ankomst New York den 18 april 1905 med angivet destination en søster og svoger i Minneapolis, Minnesota. Familien var søsteren Ingeborg og hendes mand Frederik Pedersen med deres to børn 4-årige Rigmor og spædbarnet Ernst. Marius havde haft et forhold til min mormor Anna Christine Rossen, hvilket resulterede i, at min mor blev født d. 21 oktober 1904. Marius blev tilsagt i retten i Esbjerg, hvor han måtte erkende forholdet, og han indvilgede i at betale 60 kr/år til barnets fyldte 14 år. Min mormor var selvstændig dameskræderinde i Esbjerg på dette tidspunkt, og jeg ved da ikke, hvem af dem der brød forholdet, min mormor var selvstændig nok til at have gjort det, men det var vel mest almindeligt på den tid, at det var manden! Det var først sidste år, der gik virkelig hul på bylden, da Birgit Øskov skrev i en af sine e-mails om links til en journalist i USA ? Lisa Petersen ? med forbindelse til ?The Danish Pioneer? ? se denne tråd http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=4&i=7127&t=7094#reply_7127 - Jeg mailede til Lisa Petersen med mine oplysninger, og hun fandt nekrologer i avisen i Minneapolis, hvoraf det fremgik, hvornår og hvor Marius var død, og at han efterlod sig 3 børn og 6 børnebørn. Der var også navne og adresser på et par af dem bl.a. på Walter W. Christiansen, som var barnebarn af Ma¬rius, som jeg jo også er. Jeg turde ikke ringe til Walter, så i august sidste år skrev jeg et brev til ham og forklarede grunden til min henvendelse. Der gik noget over en måned, før jeg fik brev fra Wal¬ter, hvor han meget skeptisk spurgte mig, hvor jeg havde denne viden fra. Jeg fotokopierede så min mors dåbsattest, adoptionspapirerne og Marius´ accept af adoptionen (min mormor var nu gift med kobbersmed Frederik Stevenius), og det overbeviste Walter så meget, at han skrev tilbage ?cousin? etc. Jeg fik oplyst, at den yngste af Marius´ tre børn ? Margaret ? stadig levede, hun var 84 år, på plejehjem og ved at blive en smule senil. Walter G. havde tre sønner Walter, Richard og George, Ada havde en datter Jean, og Margaret havde to døtre Judy og Kay. Disse seks børnebørn af Marius (som jeg) havde tilsammen 10 børn, og de boede næsten alle sammen i Minneapolis. Walter viderebragte mine mails til kusinerne, og jeg fik mails fra dem også, Judy startede med at sige ?how exciting?, og en heftig korrespondance kom i gang. Da vi begyndte at tale om en even¬tuel tur til USA i sommeren 2005, sagde Judy, at så kunne vi bo hos dem, vi behøvede ikke at ofre hotel, og de ville også gerne tage os med til deres ?Lake-home? i Wisconsin , hvis vi ventede med at komme til juni eller senere, ellers var der for koldt, det er jo staten lige syd for Canada. Da jeg fejrede min 70-års-fødselsdag i september 2004, ønskede jeg mig overvejende dollars til denne ef¬terhånden lidt planlagte tur, hvad skal man ellers ønske sig? Vi havde et par gode venner/naboer på Skovgården, som driver et rejsebureau, der hedder ?Sport International?, der rejser mindst to gange om året i USA, så de hjalp os med at finde ud af hvilke stater, vi skulle besøge og i hvilken rækkefølge, og de kunne leje biler til os med deres rabat etc. Selve bookingen af fly og et par ho¬teller skulle en af deres venner, der er direktør i et andet rejsebureau tage sig af, og det gjorde han til stor tilfredshed. Vi startede så fra Aalborg Lufthavn onsdag d. 18 maj om eftermiddagen og fløj over Kastrup ? Reykjavik ? San Francisco, hvor vi skulle have været ankommet 19.30 lokal tid, men det var deres jomfrurejse fra Island til San Francisco, og der havde været nogle problemer, så vi var forsinket 4 timer, så det blev alt i alt en flyvetur på ca. 16 timer ? det er langt. Vi skulle have været kommet i dagslys, men nu var det mørkt, det gjorde det vanskeligere at navigere til vores hotel. Det er jo større forhold end i Danmark, så først kørte vi med et metrotog i lufthavnen til vores bagage¬udlevering, og så kørte vi med et andet tog til biludlejningen, hvor vi skrev under på papirerne, og så pegede de ud i en stor garagehal, og på et givet område holdt ?full-size?-bilerne, vi skulle bare tage den, vi gerne ville have og køre ud gennem porten, hvor de lige stemplede papirerne, og så var vi ude i mørket i San Francisco. Da vi havde kørt nogle miles, fik vi øje på Holiday Inn Expres, som skulle være vores hotel, og glade var vi, indtil det viste sig, at det ikke var det rigtige hotel. De var nu flinke og ringede til det andet hotel og sikrede, at de holdt reserveringen, og de forklarede, hvor vi så skulle køre hen, men vi kørte selvfølgelig forkert igen. Det regnede, og gaderne var menne¬sketomme, men endelig fandt vi en ensom nattevandrer, og han vidste heldigvis, hvor vi skulle hen, og så kom vi hjem og i seng, og det var også hårdt tiltrængt. Torsdag morgen spiste vi dejlig morgenmad på hotellet, og så tog vi hotellets ?shuttlebus? til lufthavnen og derfra med toget til centrum i San Francisco, hvor vi skulle ud langs pier-ne i havne, vi skulle finde stedet, hvor færgerne afgik til fangeøen Alcatras. Vi havde en flot tur ud til øen, og vi havde en interessant rundvisning i det gamle berømte fængsel (og uhyggelige), hvor Al Capone og mange berømte gangstere havde siddet fængslet i mange år. Præsident Clinton udvirkede, at dette berygtede fængsel blev lukket i 1963, og indianere invaderede det i et par år i en slags opstand og protest, og nu er det altså offentligt tilgængeligt som museum, og det er yderst interessant. Næste dag tog vi en guided tour rundt i San Francisco med en dobbeltdækker, vi så broen Golden Gate og mange andre interessante ting. Tredje dag startede vi turen ned langs Stillehavet, hvor vi bl.a. gjorde ophold i Carmel og i Santa Barbara (Michael Jackson!). Californien er meget smuk, men det er et meget hektisk om¬råde, hvor man hele tiden skal holde tungen lige i munden. Vi overnattede på hotel i Los Angeles nær lufthavnen, hvor vi afleverede bilen, så vi var klar næste morgen til vores videre færd. Onsdag d. 25 maj fløj vi så Los Angeles til Denver Colorado, hvor vi fik den næste flyder - en Chevrolet Impala - og så tog vi den rundt i Rocky Mountains og længere sydover, hvor vi besøgte Mesa Verde (grønne plateau), som er et stort bjergområde, hvor man har udgravet, hvor indianerne boede i huler i bjergvæggene for 2500 år siden, man fandt det for små 100 år siden. Vi havde ikke problemer med at køre bil dernede, men vi kørte hele tiden vild, og det var ret problematisk p.g.a. det udstrakte og forvirrende vejnet. Amerikanerne var dog flinke til at give plads, når vi var kommet i den forkerte bane o.l. En dag var det helt galt, og jeg fandt en Highwaypatrol i den modsatte side, som det lykkedes at komme tilbage til. Jeg kørte ind bag ham og steg ud, og jeg blev skældt huden fuld, for man holdt ikke ?bag? en politibil men foran, og jeg sagde, at så kunne jeg bare flytte mig, men nu kunne det jo være ligegyldigt, og de det så viste sig, at han havde været tysk gift, så skulle vi også snakke lidt tysk, og han tegnede og fortalte og sikrede sig, at vi fandt det rigtige sted hen. Næste dag blev vi også standset med blink og hylende sirener, de havde dog taget fejl af en anden, så de undskyldte, og vi kunne bare køre igen. De kører i øvrigt pænt der¬ovre og overholder fartgrænserne, de kører ikke så stærkt. Efter at have afleveret denne bil fløj vi så onsdag d. 1 juni fra Denver til Minneapolis, hvor Judy stod i ankomsthallen med en fin buket blomster til velkomst, det var ganske rørende. Vi skulle endelig bo den uge hos hende og hendes mand Mike, de boede i et lækkert hus i Minneapolis i et kønt forstadsområde ved lidt skov og en sø. De var så bange for, at vi skulle kede os, så det blev en meget hektisk uge. Vi startede med at besøge Judys mor ? Margaret ? som altså er min moster, hun er på plejehjem, hun er lidt senil, men alligevel er hun forholdsvis frisk, og hun har en humor, der minder mig meget om min mor. Hun ligner både min mor og min ene søster, og hun siger selv, at når jeg smiler, så minder jeg hende om sin far ? altså min morfar. De tog os med rundt i Minneapolis og i Kulturparken, vi spiste meksikansk mad, og vi så parken med vandfaldene og statuer af Hiawatha og Minnehaha, ifølge den gamle legende, som jeg ikke selv rigtigt kan huske. Fredag aften var vi til familiemiddag hos fætter Walter og hans tyskfødte kone Angelica, som han har hentet hjem, da han var i militæret i Tyskland i 1963. Deres 3 voksne sønner og deres koner var der, de stod på rad og række for at hilse på os. Fætter Richard var der også. Jeg gav dem hver et eksemplar af min efterslægtstavle med tekst og billeder, og det vakte voldsom interesse og gav anledning til megen snak og debat, de havde gamle fotos til os og et par effekter fra min morfars urmager- og juvelerbutik. En morsom ting var, at Walter havde en porce¬lænsfigur af en airedaleterrier i vinduet, og da jeg spurgte, om han havde haft en sådan, sagde han, at han havde den da stadig, så den fik vi set, og det var som at møde min gamle hund, som døde sidste år, og det sætter nogle mærkelige tanker i gang. Til sidst kørte de os hen og viste os, hvor Marius havde haft sin forretning på det sidste, og hvor han havde boet. Så blev det weekend, og vi kørte op til Judys og Mikes ?Lake-home? i nabostaten Wisconsin, det var ?ikke ret langt? sagde de, det viste sig at være ca. 3 timer på motorvej, de regner ikke afstande som vi. Det var så et dejligt bjælkehus ? Dobbelt så stort som det derhjemme liggende mellem nogle træer og skrånende ned mod en sø, hvor deres store båd lå fortøjet. Der går somme tider en sort bjørn gennem området fortalte de, men den er mere bange for os, end vi er for dem, sagde de! Vi havde en pragtfuld weekend der med bl.a. sejltur på søen og middag lørdag aften på en nærliggende fiskerestaurant drevet af frivillige, og de havde alle sammen en eller anden skan¬dinavisk baggrund viste det sig. Søndag morgen måtte vi stå tidligt op, vi havde sagt, at vi gerne ville med dem i kirke, de er meget religiøse og tilbringer meget af deres tid i det kirkelige miljø, så vi kørte kl. 7.30 og var fremme i deres kirke i Minneapolis kl. 11.00. Det var en stor oplevelse. Folk gik rundt mellem hin¬anden og drak kaffe og spiste kager, og børnene havde et legerum med legetanter. Der var services flere gange bl.a. kl. 12.00, som vi deltog i. Et gospelkor underholdt i kirkerummet, og to præster talte ind imellem, den ene præst var en ung kvindelig præst, som havde boet i Nørresundby i mange måneder for nogle år siden som et led i hendes uddannelse. Det hele var en meget positiv oplevelse, og jeg tror, at vi ville gå meget mere i kirke, hvis det foregik på en sådan afslappet måde, og hvor man mere har en fornemmelse af, at man var en del af helheden, jeg tror faktisk, at disse kirkegæn¬gere har en mere positiv fornemmelse af det sociale samvær, og at de føler lyst til at ?være nogle bedre mennesker?. Da vi kom ?hjem? om eftermiddagen sad Kay og Corey på trappen og ventede på os, Kay er Judys yngre søster. De ville have os med en tur på en af deres store søer, så vi drog af med dem i stedet for at hvile os, som vi havde planlagt. Efter sejlturen kørte vi ud til kirkegården, hvor Kay havde fået en kirkegårds-funktionær til at mar¬kere Marius´ grav, han havde nemlig ingen gravsten, de var jo sure på ham, så de havde markeret den med en rød konus, som man bruger ved vejarbejde. Sønnen Walter og hans kone Lucille lå lige foran, så han var ikke helt alene. Han havde dog også boet hos dem en tid, efter at han havde fået en stroke, han var syg de sidste par år, inden han døde. Derefter skulle vi med dem hjem og møde deres familie, Judy og Mike deltog også + Walter og Angelica. Jeg skulle se Coreys Ford Mustang og prøve den, og jeg fik foræret en ?Ford Mustang kasket?, og der blev taget fotos. Også her blev efterslægtsbogen meget interesseret modtaget, og vi fik fin middag. Det skal lige indføjes, at Marius´ efterkommere har gjort det meget godt derovre, de sidder alle i store stillinger og bor i store huse i de dyre kvarterer. Mandag var Judy og Mike på arbejde, så vi tog på sightseeing i Minneapolis og St. Paul, og vi kom trætte hjem om eftermiddagen, og så var deres datter Amy og hendes boyfriend Richard der med deres lille datter, så skulle vi ud at sejle med dem på River Minnesota og Missisippi, de havde med¬bragt mad og drikke til turen, og så gik det derud af, det var også en stor oplevelse, og det var fint vejr. Da vi kom hjem, tog vi på restaurant for at spise, og da jeg skulle til at betale, så havde Judy fået listet sit kort til tjeneren, så det kunne jeg ikke få lov til. Vi gjorde så det, at vi den sidste aften i Minneapolis gav mad, idet Mette lavede frikadeller med tilbehør, det var en succes, da var deres yngste datter Missy på besøg, hun studerer engelsk litteratur på universitetet. Vi sluttede aftenen med at aflevere vores lejede bil, som vi næsten ikke havde brugt, og vi besøgte Margaret igen. Onsdag morgen pakkede vi vores sager, og Mike kørte os til lufthavnen, så han sørgede for, at vi kom rigtigt af sted. Vi fløj sø til New York med mellemlanding i Chicago, det var en forstyrret dag med mange forsinkelser - der var thunderstorms! I New York tog vi en taxa til vores hotel i 48 street nær Broadway, det var dejligt og lå ganske cen¬tralt. Vi gjorde byen bl.a ved at tage med et par forskellige ruter med deres sightseeingbusser, det er nok den bedste måde at se byen på. Vi stod af ved Battery Park og tog færgen rundt om the Sta¬tue of Liberty, og så kom vi til Ellis Island, og det var yderst interessant at være der, hvor mange af vores forfædre har gået gennem søjlerne og ind til forhør og visitation. Næste dag var vi oppe i The Empire State Building, hvor min far var for 73 år siden, lige da den var bygget. Derefter kørte vi til Ground Zero og så gennem gitteret, og så indtog vi vores frokost ved pier 17. Lørdag aften ? den sidste ? var vi i teatret og se ?Spillemand på en tagryg?. Vi havde købt de bedste pladser, og det var et brag af en forestilling, og det var fantastisk at blive lukket ud på Broadway kl. 23 i det sydende, spruttende og blinkende virvar og med 30 graders varme. Så var turen næste slut, næste dag var det flyveren hjem. | Christiansen, Karen Emma Margrethe Sylvia (I1510)
|
| 797 | Min USA-tur 2005 - ?10 minutters? oplæg af Sven Sjørslev, Lille Borgergade 19,2.tv., 9400 Nørresundby ? tlf. 98 29 43 31 ? E: sven-sj@stofanet.dk i regi af Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen ? afviklet mandag 3. oktober 2005 i konfirmandstuen på Aalborg Stadsarkiv: Jeg har slægtsforsket i mange år, og jeg fik som voksen at vide, at min ?morfar? ikke var min rig¬tige morfar. Min biologiske morfar hed Marius Martinus Christiansen, han var urmager og søn af skoleinspektør Bendiks Hans Christiansen og Anne Marie Thomsen fra Vester Nykirke, Skads, Ribe. Marius var født d. 21 august 1881 som nummer 4 af 6 søskende. Min mor talte ikke ret gerne om det, jeg skulle ?slide? mig til oplysningerne. For ca. 15-16 år siden fik jeg mere rede på den del af familien, og jeg fandt via udvandrerarkivet i Aalborg ud af, at Marius en kort tid havde arbejdet i Christiansfeldt i Slesvig og derfra var han emigreret til USA, han sejlede fra København med DFDS´s skib Oscar II den 5 april 1905 med ankomst New York den 18 april 1905 med angivet destination en søster og svoger i Minneapolis, Minnesota. Familien var søsteren Ingeborg og hendes mand Frederik Pedersen med deres to børn 4-årige Rigmor og spædbarnet Ernst. Marius havde haft et forhold til min mormor Anna Christine Rossen, hvilket resulterede i, at min mor blev født d. 21 oktober 1904. Marius blev tilsagt i retten i Esbjerg, hvor han måtte erkende forholdet, og han indvilgede i at betale 60 kr/år til barnets fyldte 14 år. Min mormor var selvstændig dameskræderinde i Esbjerg på dette tidspunkt, og jeg ved da ikke, hvem af dem der brød forholdet, min mormor var selvstændig nok til at have gjort det, men det var vel mest almindeligt på den tid, at det var manden! Det var først sidste år, der gik virkelig hul på bylden, da Birgit Øskov skrev i en af sine e-mails om links til en journalist i USA ? Lisa Petersen ? med forbindelse til ?The Danish Pioneer? ? se denne tråd http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=4&i=7127&t=7094#reply_7127 - Jeg mailede til Lisa Petersen med mine oplysninger, og hun fandt nekrologer i avisen i Minneapolis, hvoraf det fremgik, hvornår og hvor Marius var død, og at han efterlod sig 3 børn og 6 børnebørn. Der var også navne og adresser på et par af dem bl.a. på Walter W. Christiansen, som var barnebarn af Ma¬rius, som jeg jo også er. Jeg turde ikke ringe til Walter, så i august sidste år skrev jeg et brev til ham og forklarede grunden til min henvendelse. Der gik noget over en måned, før jeg fik brev fra Wal¬ter, hvor han meget skeptisk spurgte mig, hvor jeg havde denne viden fra. Jeg fotokopierede så min mors dåbsattest, adoptionspapirerne og Marius´ accept af adoptionen (min mormor var nu gift med kobbersmed Frederik Stevenius), og det overbeviste Walter så meget, at han skrev tilbage ?cousin? etc. Jeg fik oplyst, at den yngste af Marius´ tre børn ? Margaret ? stadig levede, hun var 84 år, på plejehjem og ved at blive en smule senil. Walter G. havde tre sønner Walter, Richard og George, Ada havde en datter Jean, og Margaret havde to døtre Judy og Kay. Disse seks børnebørn af Marius (som jeg) havde tilsammen 10 børn, og de boede næsten alle sammen i Minneapolis. Walter viderebragte mine mails til kusinerne, og jeg fik mails fra dem også, Judy startede med at sige ?how exciting?, og en heftig korrespondance kom i gang. Da vi begyndte at tale om en even¬tuel tur til USA i sommeren 2005, sagde Judy, at så kunne vi bo hos dem, vi behøvede ikke at ofre hotel, og de ville også gerne tage os med til deres ?Lake-home? i Wisconsin , hvis vi ventede med at komme til juni eller senere, ellers var der for koldt, det er jo staten lige syd for Canada. Da jeg fejrede min 70-års-fødselsdag i september 2004, ønskede jeg mig overvejende dollars til denne ef¬terhånden lidt planlagte tur, hvad skal man ellers ønske sig? Vi havde et par gode venner/naboer på Skovgården, som driver et rejsebureau, der hedder ?Sport International?, der rejser mindst to gange om året i USA, så de hjalp os med at finde ud af hvilke stater, vi skulle besøge og i hvilken rækkefølge, og de kunne leje biler til os med deres rabat etc. Selve bookingen af fly og et par ho¬teller skulle en af deres venner, der er direktør i et andet rejsebureau tage sig af, og det gjorde han til stor tilfredshed. Vi startede så fra Aalborg Lufthavn onsdag d. 18 maj om eftermiddagen og fløj over Kastrup ? Reykjavik ? San Francisco, hvor vi skulle have været ankommet 19.30 lokal tid, men det var deres jomfrurejse fra Island til San Francisco, og der havde været nogle problemer, så vi var forsinket 4 timer, så det blev alt i alt en flyvetur på ca. 16 timer ? det er langt. Vi skulle have været kommet i dagslys, men nu var det mørkt, det gjorde det vanskeligere at navigere til vores hotel. Det er jo større forhold end i Danmark, så først kørte vi med et metrotog i lufthavnen til vores bagage¬udlevering, og så kørte vi med et andet tog til biludlejningen, hvor vi skrev under på papirerne, og så pegede de ud i en stor garagehal, og på et givet område holdt ?full-size?-bilerne, vi skulle bare tage den, vi gerne ville have og køre ud gennem porten, hvor de lige stemplede papirerne, og så var vi ude i mørket i San Francisco. Da vi havde kørt nogle miles, fik vi øje på Holiday Inn Expres, som skulle være vores hotel, og glade var vi, indtil det viste sig, at det ikke var det rigtige hotel. De var nu flinke og ringede til det andet hotel og sikrede, at de holdt reserveringen, og de forklarede, hvor vi så skulle køre hen, men vi kørte selvfølgelig forkert igen. Det regnede, og gaderne var menne¬sketomme, men endelig fandt vi en ensom nattevandrer, og han vidste heldigvis, hvor vi skulle hen, og så kom vi hjem og i seng, og det var også hårdt tiltrængt. Torsdag morgen spiste vi dejlig morgenmad på hotellet, og så tog vi hotellets ?shuttlebus? til lufthavnen og derfra med toget til centrum i San Francisco, hvor vi skulle ud langs pier-ne i havne, vi skulle finde stedet, hvor færgerne afgik til fangeøen Alcatras. Vi havde en flot tur ud til øen, og vi havde en interessant rundvisning i det gamle berømte fængsel (og uhyggelige), hvor Al Capone og mange berømte gangstere havde siddet fængslet i mange år. Præsident Clinton udvirkede, at dette berygtede fængsel blev lukket i 1963, og indianere invaderede det i et par år i en slags opstand og protest, og nu er det altså offentligt tilgængeligt som museum, og det er yderst interessant. Næste dag tog vi en guided tour rundt i San Francisco med en dobbeltdækker, vi så broen Golden Gate og mange andre interessante ting. Tredje dag startede vi turen ned langs Stillehavet, hvor vi bl.a. gjorde ophold i Carmel og i Santa Barbara (Michael Jackson!). Californien er meget smuk, men det er et meget hektisk om¬råde, hvor man hele tiden skal holde tungen lige i munden. Vi overnattede på hotel i Los Angeles nær lufthavnen, hvor vi afleverede bilen, så vi var klar næste morgen til vores videre færd. Onsdag d. 25 maj fløj vi så Los Angeles til Denver Colorado, hvor vi fik den næste flyder - en Chevrolet Impala - og så tog vi den rundt i Rocky Mountains og længere sydover, hvor vi besøgte Mesa Verde (grønne plateau), som er et stort bjergområde, hvor man har udgravet, hvor indianerne boede i huler i bjergvæggene for 2500 år siden, man fandt det for små 100 år siden. Vi havde ikke problemer med at køre bil dernede, men vi kørte hele tiden vild, og det var ret problematisk p.g.a. det udstrakte og forvirrende vejnet. Amerikanerne var dog flinke til at give plads, når vi var kommet i den forkerte bane o.l. En dag var det helt galt, og jeg fandt en Highwaypatrol i den modsatte side, som det lykkedes at komme tilbage til. Jeg kørte ind bag ham og steg ud, og jeg blev skældt huden fuld, for man holdt ikke ?bag? en politibil men foran, og jeg sagde, at så kunne jeg bare flytte mig, men nu kunne det jo være ligegyldigt, og de det så viste sig, at han havde været tysk gift, så skulle vi også snakke lidt tysk, og han tegnede og fortalte og sikrede sig, at vi fandt det rigtige sted hen. Næste dag blev vi også standset med blink og hylende sirener, de havde dog taget fejl af en anden, så de undskyldte, og vi kunne bare køre igen. De kører i øvrigt pænt der¬ovre og overholder fartgrænserne, de kører ikke så stærkt. Efter at have afleveret denne bil fløj vi så onsdag d. 1 juni fra Denver til Minneapolis, hvor Judy stod i ankomsthallen med en fin buket blomster til velkomst, det var ganske rørende. Vi skulle endelig bo den uge hos hende og hendes mand Mike, de boede i et lækkert hus i Minneapolis i et kønt forstadsområde ved lidt skov og en sø. De var så bange for, at vi skulle kede os, så det blev en meget hektisk uge. Vi startede med at besøge Judys mor ? Margaret ? som altså er min moster, hun er på plejehjem, hun er lidt senil, men alligevel er hun forholdsvis frisk, og hun har en humor, der minder mig meget om min mor. Hun ligner både min mor og min ene søster, og hun siger selv, at når jeg smiler, så minder jeg hende om sin far ? altså min morfar. De tog os med rundt i Minneapolis og i Kulturparken, vi spiste meksikansk mad, og vi så parken med vandfaldene og statuer af Hiawatha og Minnehaha, ifølge den gamle legende, som jeg ikke selv rigtigt kan huske. Fredag aften var vi til familiemiddag hos fætter Walter og hans tyskfødte kone Angelica, som han har hentet hjem, da han var i militæret i Tyskland i 1963. Deres 3 voksne sønner og deres koner var der, de stod på rad og række for at hilse på os. Fætter Richard var der også. Jeg gav dem hver et eksemplar af min efterslægtstavle med tekst og billeder, og det vakte voldsom interesse og gav anledning til megen snak og debat, de havde gamle fotos til os og et par effekter fra min morfars urmager- og juvelerbutik. En morsom ting var, at Walter havde en porce¬lænsfigur af en airedaleterrier i vinduet, og da jeg spurgte, om han havde haft en sådan, sagde han, at han havde den da stadig, så den fik vi set, og det var som at møde min gamle hund, som døde sidste år, og det sætter nogle mærkelige tanker i gang. Til sidst kørte de os hen og viste os, hvor Marius havde haft sin forretning på det sidste, og hvor han havde boet. Så blev det weekend, og vi kørte op til Judys og Mikes ?Lake-home? i nabostaten Wisconsin, det var ?ikke ret langt? sagde de, det viste sig at være ca. 3 timer på motorvej, de regner ikke afstande som vi. Det var så et dejligt bjælkehus ? Dobbelt så stort som det derhjemme liggende mellem nogle træer og skrånende ned mod en sø, hvor deres store båd lå fortøjet. Der går somme tider en sort bjørn gennem området fortalte de, men den er mere bange for os, end vi er for dem, sagde de! Vi havde en pragtfuld weekend der med bl.a. sejltur på søen og middag lørdag aften på en nærliggende fiskerestaurant drevet af frivillige, og de havde alle sammen en eller anden skan¬dinavisk baggrund viste det sig. Søndag morgen måtte vi stå tidligt op, vi havde sagt, at vi gerne ville med dem i kirke, de er meget religiøse og tilbringer meget af deres tid i det kirkelige miljø, så vi kørte kl. 7.30 og var fremme i deres kirke i Minneapolis kl. 11.00. Det var en stor oplevelse. Folk gik rundt mellem hin¬anden og drak kaffe og spiste kager, og børnene havde et legerum med legetanter. Der var services flere gange bl.a. kl. 12.00, som vi deltog i. Et gospelkor underholdt i kirkerummet, og to præster talte ind imellem, den ene præst var en ung kvindelig præst, som havde boet i Nørresundby i mange måneder for nogle år siden som et led i hendes uddannelse. Det hele var en meget positiv oplevelse, og jeg tror, at vi ville gå meget mere i kirke, hvis det foregik på en sådan afslappet måde, og hvor man mere har en fornemmelse af, at man var en del af helheden, jeg tror faktisk, at disse kirkegæn¬gere har en mere positiv fornemmelse af det sociale samvær, og at de føler lyst til at ?være nogle bedre mennesker?. Da vi kom ?hjem? om eftermiddagen sad Kay og Corey på trappen og ventede på os, Kay er Judys yngre søster. De ville have os med en tur på en af deres store søer, så vi drog af med dem i stedet for at hvile os, som vi havde planlagt. Efter sejlturen kørte vi ud til kirkegården, hvor Kay havde fået en kirkegårds-funktionær til at mar¬kere Marius´ grav, han havde nemlig ingen gravsten, de var jo sure på ham, så de havde markeret den med en rød konus, som man bruger ved vejarbejde. Sønnen Walter og hans kone Lucille lå lige foran, så han var ikke helt alene. Han havde dog også boet hos dem en tid, efter at han havde fået en stroke, han var syg de sidste par år, inden han døde. Derefter skulle vi med dem hjem og møde deres familie, Judy og Mike deltog også + Walter og Angelica. Jeg skulle se Coreys Ford Mustang og prøve den, og jeg fik foræret en ?Ford Mustang kasket?, og der blev taget fotos. Også her blev efterslægtsbogen meget interesseret modtaget, og vi fik fin middag. Det skal lige indføjes, at Marius´ efterkommere har gjort det meget godt derovre, de sidder alle i store stillinger og bor i store huse i de dyre kvarterer. Mandag var Judy og Mike på arbejde, så vi tog på sightseeing i Minneapolis og St. Paul, og vi kom trætte hjem om eftermiddagen, og så var deres datter Amy og hendes boyfriend Richard der med deres lille datter, så skulle vi ud at sejle med dem på River Minnesota og Missisippi, de havde med¬bragt mad og drikke til turen, og så gik det derud af, det var også en stor oplevelse, og det var fint vejr. Da vi kom hjem, tog vi på restaurant for at spise, og da jeg skulle til at betale, så havde Judy fået listet sit kort til tjeneren, så det kunne jeg ikke få lov til. Vi gjorde så det, at vi den sidste aften i Minneapolis gav mad, idet Mette lavede frikadeller med tilbehør, det var en succes, da var deres yngste datter Missy på besøg, hun studerer engelsk litteratur på universitetet. Vi sluttede aftenen med at aflevere vores lejede bil, som vi næsten ikke havde brugt, og vi besøgte Margaret igen. Onsdag morgen pakkede vi vores sager, og Mike kørte os til lufthavnen, så han sørgede for, at vi kom rigtigt af sted. Vi fløj sø til New York med mellemlanding i Chicago, det var en forstyrret dag med mange forsinkelser - der var thunderstorms! I New York tog vi en taxa til vores hotel i 48 street nær Broadway, det var dejligt og lå ganske cen¬tralt. Vi gjorde byen bl.a ved at tage med et par forskellige ruter med deres sightseeingbusser, det er nok den bedste måde at se byen på. Vi stod af ved Battery Park og tog færgen rundt om the Sta¬tue of Liberty, og så kom vi til Ellis Island, og det var yderst interessant at være der, hvor mange af vores forfædre har gået gennem søjlerne og ind til forhør og visitation. Næste dag var vi oppe i The Empire State Building, hvor min far var for 73 år siden, lige da den var bygget. Derefter kørte vi til Ground Zero og så gennem gitteret, og så indtog vi vores frokost ved pier 17. Lørdag aften ? den sidste ? var vi i teatret og se ?Spillemand på en tagryg?. Vi havde købt de bedste pladser, og det var et brag af en forestilling, og det var fantastisk at blive lukket ud på Broadway kl. 23 i det sydende, spruttende og blinkende virvar og med 30 graders varme. Så var turen næste slut, næste dag var det flyveren hjem. | Christiansen, Marius Martinus (I1509)
|
| 798 | Minden resident Duane David Newbold, 76, died Wednesday, Feb. 2, 2000, at Good Samaritan Hospital in Kearney. Services were held on Monday at Bethany Lutheran Church in Minden with the Rev. Ronald Ebb officiating. Mr. Newbold was born July 17, 1923, to Warren David and Erma Lorraine (Bloomfield) Newbold near Minden. He graduated from Minden High School in 1941. On April 10, 1947, he married Minna Thomsen. They farmed and were milk producers near Minden for many years. He was a member of the Bethany Lutheran Church board, the American Dairy Association Dairy Breeders board, School District 25 board, Liberty Township Cemetery board, Kearney County Democratic Party, NRPD board and a charter member of the Minden Gun Club. He was president of the Kearney County Historical Society and past president of the Danish Brotherhood and American Dairy Association. He was a 32nd-degree Mason and a member of the Masonic Lodge No. 127 in Minden. He was also a past chairman of the Fort Kearny Preservation, Restoration and Development Board. Survivors are his wife; one son, Grant of Dayton, Ohio; three daughters, Gina Newbold-Crosby of Kearney, Gail Deyle of Omaha and Dee Ann Newbold of Austin, Texas; one brother, Vernon of Hershey, Pa.; two sisters, Mildred Muller of New Ulm, Minn., and Roxie Brown Marsh of Minden; and seven grandchildren. He was preceded in death by one son, Ward, two brothers, Osee and Ivan and one sister, Ardyce Wasson. | Newbold, Duane David (I7780)
|
| 799 | Mr Thomas Q Taylor, 74 OBITUARIES Press-Enterprise, The (Riverside, CA) - Wednesday, June 19, 2002 THOMAS Q. TAYLOR, 74, died June 11 at San Gorgonio Memorial Hospital in Banning. Born in Portland, Ore., Mr. Taylor lived in Banning 10 years. He was a film editor at MGM and a life member of Film Technicians Local 683. He also worked for two years as an administrative assistant for the CIA. He served in the U.S. Navy in 1945 and 1946. Mr. Taylor was a 1949 graduate of Loyola University of Los Angeles. He was a Banning Police Department volunteer and a member of the Drama Club and the paddle tennis team at Sun Lakes Country Club. He is survived by his longtime companion, Riggie Biermann of Banning; a daughter, Elizabeth Krieger of Barstow; a son, Sidney of Venice; and a sister, Sydney "Joanie" Hinderer of Redding. Memorial services were private. Weaver Mortuary in Beaumont handled arrangements. | Taylor, Thomas Quirk (I5762)
|
| 800 | Mrs Evelyn R Mercer, 81 Evelyn R. Mercer Mercer North Platte Telegraph, The (NE) - Saturday, January 3, 2009 Loveland CO United States LOVELAND, Colo. - Evelyn R. Mercer, 81, of Loveland died Dec. 29, 2008, at McKee Medical Center. She was born March 4, 1927, in Curtis to Carl and Katie Jensen Olsson. She married K. Kelly Mercer in 1946 in Oberlin, Kan. She and her husband were both graduates of the University of Nebraska High School of Agriculture in Curtis. Mrs. Mercer raised her family in Curtis and in 1956 became the bookkeeper for the Curtis Co-op and other businesses in the Curtis area. They moved to the Denver area in 1973. While living in Denver she worked as bookkeeper for Lighting Plus and Carpet Van in Boulder until retiring in 2001. She is survived by three sons, Kenneth L. (Glenda) Mercer of Carrollton, Texas, Dale Mercer of Loveland and Douglas (Roxane) Mercer of Loveland; 12 grandchildren and 19 great-grandchildren; a sister, Eleanor (Eldon) Nickerson of Longmont; a brother, Gary (Cheri) Olsson of Denver; brother-in-laws, Gerald (Elfrieda) Mercer of Dallas, and Bob (Mary Ann) Mercer of Curtis; and sister-in-laws, Dorothy Olsson of St. Joseph, Mo., and Vernelle Schultz of Curtis. A memorial reception was Jan. 2, 2009, at the Loveland V.F.W. Hall. In lieu of flowers, contributions can be made to McKee Foundation, P.O. Box 830, Loveland, CO, 80539. North Platte Telegraph, The (NE) - Saturday, January 3, 2009 CITE THIS RECORD North Platte Telegraph, The (Nebraska) 03 January 2009, obit for Evelyn R. Mercer Mercer, GenealogyBank.com (https://www.genealogybank.com/doc/obituaries/obit/140D41B52FCAF470-140D41B52FCAF470 : accessed 12 November 2020) | Olsson, Evelyn Ruby (I416)
|